Dokumentation af vores indsats
Gennemsigtighed og ansvarlighed kommer først. Derfor dokumenterer vi nøje vores fremskridt med skovlandbrug. Vores arbejde med La Laja og GrowGrounds fokuserer på at reducere CO2-udledninger gennem innovative landbrugsmetoder.
Dyk ned i tallene bag Stellinis skov- og klimakaffe
Vi inviterer vores kunder og partnere til at støtte vores samarbejde med GrowGrounds, La Laja og Rabobank. Læs derfor mere om vores fælles indsats med La Laja og GrowGrounds på linket herunder.
Skovlandbrug er nutid og fremtid
Etableringen af skovlandbrug er et centralt element, som sikrer, at træer og buske integreres i landbrugsarealerne. Dette skaber en fremtidssikret model for bæredygtigt landbrug. Konkret støtter dette partnerskab 2.500 landmænd og forvalter 8.000 hektar jord.
Skovlandbrugssystemerne bidrager desuden til at beskytte regionens naturlige økosystemer og giver kaffebonden mulighed for at dyrke flere typer afgrøder. Yderligere gør etableringen af skov og øvrig vegetation kaffefarmen mere modstandsdygtig mod effekterne af klimaforandring, som kafferegionerne rundt i verden er hårdt ramt af.
Samarbejde med GrowGrounds om skovlandbrug
Vores partnerskab med GrowGrounds er fundamentet for vores strategiske satsning med at omdanne kaffeproduktion til skovlandbrug. Sammen arbejder vi på at reducere CO2-udledninger og forbedre landmændenes levevilkår gennem løsninger, der fremmer naturen og kaffebøndernes levevilkår.
ESG-strategi
Stellini Kaffes ESG-strategi er forankret i FN’s verdensmål. Gennem workshops, energi- og klimaopgørelser samt ambitiøse CO2-reduktionsmål arbejder vi systematisk på at minimere vores miljøpåvirkning.
God smag og Ansvarlighed. To sider af samme bønne
Hos Stellini Kaffe går god smag og ansvarlighed hånd i hånd. Vi kombinerer ekspertise i kaffehåndværk med en dyb forpligtelse til en bæredygtig fremtid. Vores mission er at levere en kaffeoplevelse, der både er en nydelse for smagsløgene og et positivt bidrag til bedre kaffedyrkning og levevilkår for kaffebønnerne.
Rejsen mod skov- og klimakaffe
Verdens kafferegioner står over for betydelige udfordringer såsom jorderosion, uregelmæssige regnmønstre og nye skadedyr. Kaffedyrkning i Chiapas, Mexico er ingen undtagelse. Disse problemer truer ikke kun kaffebranchen men også miljøet og lokalsamfundets stabilitet.
Men der er håb i horisonten. I samarbejde med La Laja, en gruppe af familiedrevne landbrug og kaffemøllestationer i Veracruz, støtter Stellini Kaffe GrowGrounds’ stærke indsats med at genoplive kaffedyrkningen i regionen. Sammen arbejder vi på at skabe miljømæssig bæredygtighed og økonomisk modstandskraft.
Strategiens implementering
Vi har igangsat nøgleaktiviteter i vores arbejde fra farm til forbruger for at sikre, vores ESG-mål bliver opnået.